Menu Luk

Opstaldning

Hos Egtved Rideklub tager vi udgangspunkt i de anbefalinger SEGES og Dansk Rideforbund har givet i forhold til håndtering af heste. Vi kan derfor anbefale, at man læser deres udgivelse.

Vi fokuserer særligt på:

  1. At hesten har mulighed for fri bevægelse i minimum 2 timer, 5 dage om ugen.
  2. At hestens foderration skal indeholde strukturfoder på mellem 1,2 kg tørt hø eller 2 kg wraphø pr. 100 kg hest om dagen. Strukturfoder omfatter ikke halm.
  3. At hesten tilbydes et fuldfoder som dækker behovet for vitaminer og mineraler.

Vi tilbyder følgende fodervarianter:

  • Fuldfoder: Absolute Horses u/ havre (anbefalet udfodring for heste i let/middel arbejde: 2-300 gram pr. 100 kg hest/dag)
  • Strukturfoder: Wraphø

Prisliste:

Vi definerer en “hest” som værende over 148 cm i stangmål, og en “pony” som værende under 148 cm i stangmål.

Opstaldning inkluderer på hverdage (udover hvad der står nedenfor) fodring 3 gange dagligt (fuldfoder), samt tildeling af wrap om morgenen. Hvis opstaldningen inkluderer strøelse (typisk halm), tildeles dette desuden om morgenen på hverdage. Desuden udlukning på fold hverdage.

Opstaldningen inkluderer ikke udmugning. Derudover bemærkes det at det ovenstående alene gælder hverdage og altså ikke weekender og helligdage!